Nr. Åby IK – Den miljørigtige og innovative kunstgræsbane. 

Baggrund:
NIK ønsker at anlægge en kunstgræsbane på deres nuværende træningsbane hvor belægningen er naturgræs.

Udfordring:
Anlægsområdet viser sig at være opland for indvinding af drikkevand, hvilket betyder at enhver form for nedsivning af drænvand ikke kan accepteres.
Eneste mulighed for udledning af drænvand fra kunstgræsbanen, er et vandløb hvortil der er stillet krav om maksimalt indhold af tungmetaller (primært zink) på værdier som er omkring 1/3 af indhold i f.eks. regnvand.

Løsning:
Banen etableres med en membran således nedsivning ikke finder sted.
Drænet er konstrueret således at det kan dokumenteres, at der ikke vil være miljøfremmede stoffer (PAH´er og DEHP) i det udledte drænvand.
Kunstgræssystemet etableres med performanceinfill XTre som er ELT-gummi indpakket i en bestandig PU belægning. Dermed vil den direkte udledning af zink være halveret i forhold til den konventionelle ELT (oftest omtalt som SBR gummi).
Drænvandet føres gennem et PLC styret adsorbtionsfilter – LB Watertech, som er dimensioneret på baggrund af en kapacitetsvurdering, udført af Teknologisk Institut og godkendt af Middelfart Kommunes miljøbehandler.
Filteret opsamler tungmetaller og den lille mængde af mikroplast i drænvandet og det har givet mulighed for at udlede til en recipient, som under alle andre omstændigheder, ikke vil kunne anvendes.
Desuden kan det påpeges af den fibrillerede indfyldtype samt etablering af indfyldssikring og udgangssluse omkring banen, med rette medfører at det kan påstås at alle foranstaltninger, med henblik på at forhindre spredning af mikroplast, også er udført.
 

Konklusion:
I december 2019 udførtes første analyse af drænvandet fra kunstgræsbanen og resultatet er ret banebrydende.
Analyseresultatet påviste at der, i drænvandet, ikke kan detekteres nogle former for tungmetaller, og dermed er drænvandet renere end regnvand!!
Dette, sammenholdt med analysen fra V2 installationen i Morud, medfører at det, med den rette opbygning af dræn og med anvendelse af LB Watertech filter, at det nu kan dokumenteres, at der kan anlægges en kunstgræsbane som er fuldstændig fri for afledning af miljøfremmede stoffer.
Dette tilmed med en løsning som er billigere end alternative indfyldsmaterialer, hvor de spillemæssige egenskaber stadig er i top og hvor CO2 udledningen er minimeret.
Hent metalanalysen fra Nr. Åby her: 906944 Metalanalyse Nr. Åby

Kontakt meget gerne LB Watertech, såfremt du ønsker at høre mere omkring mulighederne for at kombinere bæredygtighed, økonomi og gode spillemæssige egenskaber.